Private blogs

“Diamantfamilien”- en poleret fortælling på TV2

Ny tv- serie! “Diamant-familien” er en reportage-serie, der følger den danske diamantdronning, Katerina Pitzner, og hendes tre døtre, Thalia , Elvira  og Ophelia.

 

Reportageserien suger dig ind i en hektisk strøm af konflikter, kærlighed og diamanter i et topstyret matriarkat med den selfmade diamantdronning, Katerina Pitzner, i spidsen som den ubestridte leder. Hun flankeres af sine tre vidt forskellige, men lige elskelige, modige og stålsatte døtre: Førstefødte Thalia, lille O, som er lillesøster Ophelia, og midterbarnet Elvira. På hver deres måde kæmper de stædigt for deres drømme, og det er uanset, hvor mange grænser der overskrides, og tæer der måtte trædes på undervejs. Det er kaos fra første øjekast i en familie, der ikke er helt som alle andre.

‘Diamantfamilien’ er den upolerede og filterløse fortælling om en samling sammentømrede søstre og deres løvinde af en mor, som går gennem ild og vand for at beskytte, hjælpe og vejlede sine døtre, men som bestemt heller ikke er bange for at sætte dem stolen for døren og sætte grænser.  Det er en fortælling om relationer, opdragelse og ambitioner.

“Diamantfamilien” har premiere på TV2 Zulu Mandag den 26. Marts. 💎💎💎💎