Kopidiamanter burde forbydes

Nutidens måske største trussel i diamantbranchen ser ud til at være de kunstigt fremstillede diamanter. Ikke fordi man er bange for, at forbrugerne skulle foretrække en kunstigt fremstillet laboratoriediamant frem for en naturligt ægte diamant, men snarere fordi, man med det blotte øje ikke kan se forskel på dem, og prisforskellen er stor. Det kan sætte forbrugeren i en sårbar situation.

 

I takt med, at der produceres flere laboratoriediamanter, øges bekymringen i diamantbranchen. Der rapporteres om laboratoriediamanter, der er blandet sammen i æsker med hundredevis af ægte diamanter, som normalt sælges til smykkeproducenterne for en samlet estimeret værdi, baseret på den ægte vare. Det skaber en stadigt voksende kløft mellem disse to segmenter, hvor tonen efterhånden er blevet lidt skinger.

I håbet om, at dialog kunne skabe større forståelse mellem de to lejre, var der nogle ”voksne”, som indkaldte til et såkaldt brobyggende møde mellem den klassiske diamanthandel, der handler naturligt ægte diamanter og nogle af de nye producenter af laboratoriediamanter.

Intentionen var god

”Vi skal holde op med at kaste sten efter hinanden”, lød det.

Repræsentanter fra de to lejre havde påført sine mest overskudsagtige miner og satte sig på hver side af bordet, som skulle vise sig at blive seancens eneste fælles holdepunkt.

Formålet var i første omgang at give taletid til begge grupper i håbet om at kunne løsne lidt op for spændingen. De blev opfordret til at høre hinandens argumenter og skabe dialog. Pædagogisk korrekt, men en vanskelig opgave.

I lejren med de kunstige diamanter følte de sig misforståede. De hævdede, at man havde misforstået deres produkt og målgruppe. Deres målgruppe er forbrugeren, der ønsker den smukke hårde sten for så lav en pris som muligt.

De foreslog desuden, at deres laboratoriediamanter kan hjælpe diamantbranchen med at udfylde de huller, der indimellem opstår, når udbuddet af naturlige diamanter svigter.

”Der er bedre profit på laboratoriediamanter, hvilket vil komme detailledet til gode, og hvis blot det er tydeligt oplyst, at det ikke er naturlige diamanter, er det en win win”, argumenterede de. ”Produktionsprisen bliver fortsat lavere, mens prisen baseres på den ægte vares værdi – minus ca. 30 pct., hvilket således medfører en stadig voksende profit. What’s not to love”, mener de.

Farlig cocktail

Opponenterne blev ikke overbevist, og deres største bekymring er, hvis forbrugernes generelle tillid til produktet svækkes ved at stenene blandes sammen eller forveksles. Desuden er fristelsen ved at blande dem sammen stor for svage sjæle, eller man kan risikere, at sælger kan være i god tro, men uvidende om, at han sælger en laboratoriediamant.

”Laboratorie diamanter vil kunne produceres i ubegrænsede mængder, hvilket på sigt vil kunne risikere at underminere værdien af den ægte vare. Hvis Kina fortsætter med at øge produktionen af laboratoriediamanter som i nuværende tempo, kan det ende med at markedet bliver oversvømmet. Selv hvis man laserindgraverer laboratoriediamanterne kan uærlige individer nemt polere inskriptionen væk og sælge den videre som en naturlig diamant.”

Tilliden til de æsker med blandende størrelser, som sælges til smykkeproducenterne, er svækket efter, at der er fundet laboratoriediamanter i æsker, hvor der kun burde være naturlige. Man frygter at det samme vil ske for æsker med de lidt større og mere kostbare diamanter også.

Da produktionsprisen på laboratoriediamanterne er faldende, frygter man endvidere, at de vil trække priserne på de ægte diamanter med ned.

Enden på komedien

Efter at have hørt hinandens synspunker havde ingen af dem ændret opfattelse, men de gav dog artigt udtryk for, at det havde været givtigt at lytte til hinanden. Juveler Lindsay Reinsmith fra Ada Diamonds, som fabrikerer laboratoriediamanter, udtrykte sin tilfredshed med at have haft taletid og understregede: ”De, som handler naturlige diamanter, skal forstå, at vi ikke er ude efter at konkurrere med dem. Vi tilbyder en helt anden vare til et helt andet publikum.”

Ævl

Afslutningsvis opfordrer hun detailbranchen til ikke at farve forbrugerne med egne holdninger. Hvis en kunde efterspørger en laboratoriediamant, bør de levere en sådan, mener hun. Det er jo frygtelig ansvarsløst, for hele problematikken ligger i, at der er overhængende risiko for, at de blandes sammen. Vores branche er afhængige af, at forbrugeren har tillid til os, og den tillid forpligter. Den forpligter os til at værne om vores produkt og kundernes tryghed. De skal være 100 pct. sikre på, at de får den rigtige diamant til den rigtige pris. Jeg vil ikke medvirke til at løbe den kolossale risiko, det er at sælge en laboratoriediamant i et smykke, som kunden måske siden ønsker skal gå i arv eller som efterfølgende skal sælges videre, måske på auktion. I mellemtiden er dokumentet, der vidner om, at det er en laboratoriediamant måske blevet væk, men auktionshuset eller en anden instans vurderer den som var den ægte, som vil medføre, at næste køber bliver snydt.

Jeg mener, at branchen har en pligt til at beskytte forbrugeren, og at de kunstige smykkediamanter burde forbydes.

Desuden er det en usandsynlig dårlig investering at bruge penge på en laboratoriediamant. Bevares, den er 30 pct. billigere end en naturlig ægte diamant, men til gengæld er gensalgsværdien lig med nul.