Private blogsSoul To Soul

Soul To Soul Oktober 2017

Kære du,

Denne Soul To Soul har ladet vente på sig, og det er der gode grunde til.
Pga. de stadigt stærke og styrende energier har mange af os følt os ekstra hudløse i de sidste uger.
Det har været som om at verdens smerte og uhyrligheder har gjort ondt i hele vores energisystem. Og det føler mange af jer sådan set stadig.
Som beskrevet i de tidligere Soul To Soul updates, har det meste af 2017 været præget af en meget intens energi, som har påvirket rigtig mange af os. Den ser ud til at fortsætte, men på forskellige måder og livsområder. Du kan læse de tidligere på min website www.katerinapitzner.com under Soul To Soul blogs.

De sidste uger har været meget udfordrende. Flere har følt, at det var som om alle trak i en og ville have noget af dig. Det har fået mange af jer til at trække jer tilbage, så godt som det kunne lade sig gøre. Jeres lunte har nok været (og er sikkert stadig) ultrakort. Der er ingen overskud til tågesnak, uærlige og overfladiske mennesker. Nogen af jer har måske endda haft sammenstød og konfrontationer med andre.
Mange har nok følt: ”Hvad i alverden er der galt med mig? Hvorfor falder tingene ikke på plads inde i mig? Hvornår holder det op?, fordi I næsten ikke har kunnet holde ud at være nogen steder. Flere har meldt sig syge, mange har haft mareridt eller bare meget mærkelige drømme. Andre har været paralyseret af afmagt og håbløshed, alt imens I har sat en maske på ” for man skal jo gennem dagen og passe sit arbejde og prøve at fungere nogenlunde normalt”.

Udsigten til at det stopper sådan lige om lidt, ligger ikke i kortene, men vi opfordres til at lære at håndtere energien ved at bruge den til at forandre det, der skal forandres. Der opfordres stadig til, at vi lever endnu mere rent, dvs. endnu mere i overensstemmelse med vores sjæls kald/intuition/mavefornemmelse og indre værdier. At vi holder op med at leve med løgne, uanset om de kommer fra andre, eller om det er nogle, vi fortæller os selv og andre. Det gælder også løgnen om, at det er andres skyld. Der kan ikke være en bøddel uden et offer. Nogen er nødt til at tage den rolle. Du opfordres til ikke at tage den. Det kan godt blive et fandens rod, men der skal skæres ind til benet og siges til og fra. Frekvensen bliver ved med at stige, energierne vil forsætte sin intensitet og løgne og selvbedrag kan ikke trives i denne energi. Derfor er der så mange afsløringer og kaos for tiden. Stol på, at det er for det bedre.

Brug energien til oprydning. Hvad er du nødt til at skære fra og holde op med for at kunne trives? Hvad er du nødt til at begynde på for at opleve mere ro? Gør det. Tag action på det. Husk, at det ikke behøver at være de helt store forandringer. Selv små ændringer kan skabe store forandringer. Og så husk på, at du er ikke ved at blive vanvittig. Der er ikke noget galt med dig. Du er ”bare” et sansestærkt menneske, der fungerer som barometer for din arts trivsel. Giv dig selv iltmasken på først ved at leve dit liv lidt ærligere (overfor dig selv) i dag, end du gjorde i går. Så vil alle vi andre også få det bedre. – Kærlig hilsen fra min sjæl til din <3