Soul To Soul

Tung og træg energi i Feb/Marts 2019

Soul To Soul Feb/Marts 2019
Til alle jer, der har responderet på mit opslag på Instagram.
Det er overvældende mange, der har reageret genkendende på dagens korte opslag, jeg lavede om den tunge energi lige nu.
Derfor besluttede jeg at lave dette indlæg, som er en energispejling af, hvordan det kan føles at være til lige nu.
Er du også en af os, der er ved at gå op i limningen for tiden?
Eller måske, stik modsat, surfer du på en høj?
Det er nemlig som om, at der kun er to gear lige nu: BAK eller FULL SPEED!
Til jer, der oplever FULL SPEED – Tillykke! Nyd det. And let’s not rock the boat.

Til jer andre: Du er ikke alene. Hold ud. Der er en mening med galskaben.

Vi er mange, der oplever en kolossal træthed. Der er følelser som opgivenhed, træghed, manglende energi, modløshed, utilstrækkelighed, afmægtighed og total
ligegyldighed.  Selvom man helt sikkert ikke har lyst til at synge, så kan man måske lige anstrenge sig til, inden i, at nynne sangen “Wake Me Up When It’s All Over”.
Da jeg selv bokser med et tungt tema lige nu, tog det mig lidt tid, før jeg opdagede, at trægheden ikke kun er min. Den er kollektiv.
Energien er hård for mange af os. En følelse af at blive suget ned under jordens overflade, udmattede, en følelse af ikke at slå til og have lyst til bare at sove.
Den overordnede besked: Der ikke noget galt med dig. Du er hverken for lidt eller for meget. Du er præcis, som du skal være.
Da vi alle er på vej i Livets Skole, som handler om udvikling, kan det ikke undgås, at det gør ondt indimellem. Vi bliver trætte, modløse og orker ikke mere.
Det ser ud til at denne tilstand har ramt en større del af befolkningen i disse uger, og det er der god mening med. Vi har nemlig ekstra mulighed for at transformere gamle temaer, som vi
forlængst troede, vi var færdige med. Den tunge energi tvinger os at dykke ned under overfladen på os selv og kigge på gamle skygger, sår, og se vores største frygt i øjenene.
Hvis ikke du orker at tage fat nu, kan du også vælge at stå helt stille, indtil energien igen skifter. Du kan vælge at acceptere tilstanden, uden at gøre noget, men blot stille dig helt stille midt i
Orkanens Øje. Valget er dit. Men du kan være sikker på, at Livets Skole vil tilbyde dig flere fremtidige muligheder for at kigge nærmere på det ved senere lejligheder.
Du kan ikke undgå faget, du kan højst udskyde det.
Da temaet overordnet set handler om relationer, kan det ramme alle livsområder. Det kan være arbejdsmæssige relationer, familie, venner, parforhold, men til syvende og sidst afspejler de
din egen relation til dig selv.  Det ser ud til at energien vil påvirke os på denne måde i 2-3 uger endnu, hvor den vil blive afløst af en mildere energi, men stadig ikke direkte forløsende. (Det ser
vi på til den tid). Uanset om du vælger at stå stille eller dykke med ned under overfladen, opfordres du til at være god ved dig selv. Hav tålmodighed både med dig selv og tiden lige nu og giv dig
selv, det du har brug for. Naturen er en formidabel healer. Den kræver ikke noget af dig, den stiller sig udelukkende til rådighed for dig. Brug den. Og hvis det at være god ved dig selv lige nu er
en halv liter is eller en pose slik, så køb det. Hvis det kræver at du dropper træningen, så gør det. Pas på dig selv og lad være med at kræve, at du skal være lige så selskabelig, som du måske plejer. Vi ses på den anden side <3